Vestjydsk Beslag

Ejerskifte giver ny energi til produktionsvirksomhed


I Ringkøbing i Vestjylland ligger produktionsvirksomheden Vestjydsk Beslag, der i mange år havde haft en god og sund forretning. Men den tidligere ejer mente ikke, at han kunne bringe virksomheden videre og satte derfor sin forretning til salg. Det kom familien Jørgensen til gode, der havde søgt efter muligheden for at opkøbe en virksomhed, når den rette kom på markedet. Med et Vækstlån fra Vækstfonden købte familien virksomheden i april 2018.

Familien Jørgensen havde i lang tid drømt om at blive selvstændige og havde haft mange forskellige virksomheder i kikkerten. Det var nu eller aldrig for Mads og Dorte Jørgensen og deres to sønner, og de søgte gennem et bureau efter en virksomhed til salg. De havde besluttet at opkøbe en virksomhed, hvis muligheden bød sig, da det ville blive væsentligt billigere end at starte op fra bunden. Men det skulle vise sig at være en større udfordring end som så. Virksomheden skulle nemlig både havde et fagligt og geografisk match.  
 
”Vi ønskede ikke at flytte fra området, og samtidigt skulle vi også kunne bidrage med noget til den virksomhed, vi ville købe. Den skulle matche vores kompetencer. Så da Vestjydsk Beslag kom til salg, var vi noget forbløffede,” fortæller Mads Jørgensen, medejer og direktør i Vestjydsk Beslag.  
 

”Vi så en mulighed for både at sælge mere til mellemstore kunder

Vestjydsk Beslag i Ringkøbing har specialiseret sig i beslag og rendejern, fx tagrender til private hjem. Egentlig havde virksomheden en god fast omsætning, men den tidligere ejer følte ikke, at han lagde tilstrækkelig energi i virksomheden og fik udnyttet dens potentiale. Og det kom familien Jørgensen til gode. De så mange muligheder for at skalere Vestjydsk Beslag, og så matchede den både Mads Jørgensen og sønnernes uddannelsesbaggrund som ingeniører.  
 
”Vi så en mulighed for både at sælge mere til mellemstore kunder, men også at lære kunderne bedre at kende, og få nye gennem forbedret hjemmeside og kommunikation,” fortæller Mads Jørgensen.  
 
Vækstlån gav plads til fremtidens idéer 
Egentlig var familien Jørgensen i første omgang opsat på at optage hele lånet i banken. Men efter en snak med både bank og Vækstfonden, kom en ny model på bordet.  
 
”Det gik nok op for os, at vi ville være lidt for opspændt, hvis vi lånte det hele i banken. Det ville betyde, at det ville blive svært at låne ekstra i krisetider, men også låne ekstra, når man får en god idé. Og især sidstnævnte er vigtigt for os. Det ville være ærgerligt ikke at kunne føre en god idé ud i livet, fordi man havde sat sig for stramt. Den mulighed giver Vækstlånet os,” forklarer Mads Jørgensen.    
 
Når det nylige køb og alt det administrative, der følger med, er blevet rutine for de nye ejere, gælder det om at fokusere på de primære mål; mere kontakt med mellemstore kunder. Men på længere sigt også at tilføje nye produkter til virksomhedens portefølje. 

Om Vestjydsk Beslag

Stiftet: Ejerskifte gennemført i 2018
Medarbejdere: 7
Produkt: Produktion af beslag og rendejern
Finansiering: Vækstlån
Link til hjemmeside

Kontakt Vækstfonden

Foto på vej

Henrik M. Godtfredsen
Erhvervskundechef

M +45 81 77 78 79
hgo@vf.dk