Leon Hansen Maskinfabrik

Akut behov for ny kran og montagehal


Leon Hansen Maskinfabrik i Gadstrup producerer samlingskomponenter og udstyr til internationale industrivirksomheder, der leverer store anlæg til olie- og gasudvinding på havets bund. På tre år steg omsætningen markant. Med succesen fulgte et akut behov for nye produktionsfaciliteter.
Om virksomheden

Leon Hansen Maskinfabrik producerer højteknologiske samlingskomponenter og udstyr til internationale industrivirksomheder, der leverer store anlæg til olie- og gasudvinding på havets bund. Komponenterne forbinder slanger og ledninger i de store anlæg, og de er altid tilpasset kundernes særlige behov. Kvaliteten er høj og lever op til stadigt strengere dokumentationskrav, der er opstået i kølvandet på olieudslipkatastrofen i Den Mexicanske Golf i 2010. På matriklen i Gadstrup syd for Roskilde udvikler, monterer og tester virksomheden deres komponenter.

I dag er vi godt rustet til at fortsætte væksteventyret

Udfordring

Fra 2011 til 2014 gennemgik virksomheden en massiv vækst. Antallet af medarbejdere steg fra ca. 18 til 60, og omsætningen gik fra 10 til 80 mio. kr. Med væksten fik Leon Hansen Maskinfabrik akut behov for at udvide produktionsfaciliteterne med en ny montagehal, kran og nye kontorfaciliteter. Banken havde netop forhøjet virksomhedens kreditramme, så et realkreditlån kombineret med et Vækstlån fra Vækstfonden blev løsningen. I dag er produktionsapparatet tilpasset den store efterspørgsel, og virksomhedens ejer ser et stort potentiale i at tage hul på nye markeder i andre brancher.

”Banken kunne ikke stå for finansieringen, fordi det var gået så stærkt, at vores soliditet ikke kunne nå at følge med. Derfor måtte vi finde en alternativ finansieringsløsning. Det lykkedes, og i dag er vi godt rustet til at fortsætte væksteventyret,” siger Rene Ole Keilby, adm. direktør  

Om Leon Hansen Maskinfabrik

Stiftet: 1973
Medarbejdere: 60
Produkt: Samlingskomponenter og udstyr til internationale industrivirksomheder, der leverer store anlæg til olie- og gasudvinding på havets bund
Finansiering:

Vækstlån til at udvide produktionsfaciliteterne

Leon Hansen Maskinfabriks hjemmeside

 

Kontakt Vækstfonden

Steen Asgreen

Steen M. Asgreen
Netværkschef

T +45 35 29 86 66
M +45 50 60 93 95
sma@vf.dk