Spring Copenhagen

Klassisk designkværn vil sikre ny dansk eksportsucces


På blot et år er Spring Copenhagen allerede nået godt ud til danske interiørkæder med deres signaturprodukter, Peberfuglen og Saltpingvinen, og det har motiveret virksomheden til at satse på store eksportmarkeder. I den forbindelse har Spring Copenhagen tiltrukket finansiering fra Vækstfonden, i form af et Vækstlån til iværksættere, der skal bruges på eksportsatsningen.
Om virksomheden
Spring Copenhagen startede for et år siden med én idé. De ville relancere det danske design Peberfuglen, som blev udviklet i 1950’erne af designeren Tonn-P. Gennem en royaltyaftale med designerens søn, er det lykkedes at få signatur-produktet relanceret. Spring Copenhagen er allerede til stede på markedet i blandt andet Norge, USA, Australien, Japan og Tyskland, og det er lykkedes ved at etablere et godt samarbejde med distributører på de forskellige markeder.

Distributørerne har allerede taget rigtig godt i mod kværnene, så vi er meget spændte på, hvordan kunderne vil tage imod vores designs

Udfordring

De to stiftere af Spring Copenhagen har lige fra starten tænkt internationalisering ind i deres forretningsplan. Med de store eksportambitioner besluttede de derfor at satse på flere markeder på én gang, hvor solide distributørnetværk kan sikre, at de kommer ud til rigtig mange butikker. På det kinesiske marked har enkeltbutikker allerede indkøbt produkterne gennem designmesser, så det var en oplagt mulighed udvide forretningen der. Men det krævede en stor mængde kapital at udbrede produkterne yderligere, og derfor kom Vækstfonden ind i billedet. Spring Copenhagen tror på, at det kinesiske marked stadig rummer et stort potentiale for dansk design, og derfor gik de i 2017 i gang med at finde faste distributører og forhandlere i landet. 

”Distributørerne har allerede taget rigtig godt i mod kværnene, så vi er meget spændte på, hvordan kunderne vil tage imod vores designs. Vores ambition er at opbygge et brandhouse med nogle solide designsøjler omkring allerede kendte danske klassikere. Vi er gode til at bygge det op, tænke i muligheder og innovation, og vi vil drive det op til en omsætning på 50 mio. kroner på fem år. Når vi når det, vil vi trække dygtige og internationale spillere med ind i virksomheden til videreudvikling og drift,” siger Peter Sørensen CEO og medstifter af Spring Copenhagen. 

Om Spring Copenhagen

Stiftet: 2016
Ansatte: 3
Produkt: Interiørdesign
Ydelse: Vækstlån til iværksættere

Spring Copenhagens hjemmeside

Kontakt Vækstfonden

wtg

Frederik Dalgaard Jensen
Erhvervskundechef

M +45 20 20 28 60
fdj@vf.dk