Års- og halvårsrapporter


Vækstfonden har fastholdt den høje finansieringsaktivitet fra 2017, realiseret et tilfredsstillende overskud i 1. halvår 2018 på 256 mio. kr. samt fået et nyt lovgrundlag.

Dansk økonomi står fortsat stærkt, og mange virksomheder oplever fremgang. Det gælder også for Vækstfondens kernekunder, der primært består af små og mellemstore virksomheder. Således har Vækstfondens tre forretningsområder, VF Fonde, VF Venture og VF Udlån, alle oplevet høj aktivitet og tilfredsstillende resultater i første halvår af 2018.

Formanden for Vækstfondens bestyrelse Claus Gregersen udtaler:

"Resultatet for 1. halvår 2018 på 256 mio. kr. er tilfredsstillende og i tråd med forventningerne for året, og Vækstfonden fortsætter hermed de foregående fire års udvikling med trecifrede millionoverskud. Over de seneste fem år har Vækstfonden leveret et akkumuleret overskud på 3,0 mia. kr. svarende til en egenkapitalforrentning på 14,4 pct."

Kontakt Vækstfonden

Peter Bruun

Peter Bruun
Chef for kommunikation og CSR

T +45 35 29 86 31
M +45 40 81 35 46
pbr@vf.dk