Infomøde i Holbæk: Mangler din virksomhed penge til vækst?


14-08-2018 /
Den 19. september inviterer Vækstfonden og Holbæk Erhvervsforum til infomøde om finansiering på maskinværkstedet i Holbæk. Kom og hør om mulighederne for at få finansiering fra Vækstfonden til dine vækstplaner, og mød den lokale virksomhed Daurehøj Erhvervsbyg, der fortæller, hvordan en Vækstgaranti banede vejen for større og flere projekter.
Har din virksomhed brug for penge til vækst og udvikling? Og kan banken ikke tilbyde hele finansieringen? Så kan Vækstfonden måske hjælpe.

Over 7.300 virksomheder har allerede fået medfinansiering fra Vækstfonden til at realisere deres planer. Kom og hør om dine muligheder, når Vækstfonden og Holbæk Erhvervsforum inviterer til infomøde om finansiering.

På dagen kan du møde den lokale virksomhed Daurehøj Erhvervsbyg, som er specialist i total- og hovedentrepriser indenfor bl.a. nybyggeri og renovering. Virksomheden står bag flere større projekter, bl.a. Ahlgade 34-36 i centrum af Holbæk og for skoler i Holbæk kommune. Men når Daurehøj Erhvervsbyg byder ind på flere projekter samtidig, skal de kunne stille garanti for alle, selvom de måske kun vinder halvdelen – og det kræver kapital.

På infomødet fortæller Carlo Chow, adm. direktør i Daurehøj Erhvervsby og ejer og bestyrelsesformand Birger Daurehøj, hvordan virksomheden ved hjælp af en Vækstgaranti fra Vækstfonden kunne sige ja til flere projekter og vokse sig større.

Tid og sted
Den 19. september 2018
Maskinværkstedet, Havnevej 9, 4300 Holbæk
Kl. 8.30-10.00. Vi byder på morgenbrød og kaffe fra kl. 8.00.

Program
  • Morgenbrød og kaffe (8-8.30)
  • Caspar Christensen, erhvervskonsulent i Holbæk Erhvervsforum, byder velkommen
  • Anders Christian Andersen, erhvervskundedirektør i Vækstfonden, fortæller om mulighederne for finansiering
  • Charlotte Christensen-Degn, erhvervskundechef i Vækstfonden, giver et indblik i Vækstfondens tilbud til iværksættere
  • Adm. direktør i Daurehøj Erhvervsbyg, Carlo Chow, fortæller sammen med ejer og bestyrelsesformand Birger Daurehøj om virksomhedens historie og om samarbejdet med Vækstfonden
  • Få sparring fra Vækstfonden eller netværk med andre lokale virksomheder og rådgivere.

Tilmeld dig her - det er gratis at deltage