Bestyrelsen for Dansk Vækstkapital II


Dansk Vækstkapital II's bestyrelse er indstillet af investorerne og udpeget af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelsen består af fem medlemmer, herunder en formand.

Fakta om Dansk Vækstkapitals bestyrelse:

Ulrik Spork (formand) 
Direktør i SporCon Lifescience Advisors IVS og bestyrelsesmedlem i Neurescue, Zerotaste, Technolution samt medlem af Atrium Partners Advisory Council og VF Ventures advisory board.

Ulrik Spork har i en lang årrække frem til 2015 været tilknyttet Novo A/S henholdsvis som Head of Venture Investments, Senior Partner i Novo Ventures, Managing Partner i Novo Growth Equity og i den seneste periode som Managing Partner for området Large Investments. Tidligere har han desuden også været både bestyrelsesmedlem i og formand for venture- og kapitalfondenes brancheorganisation DVCA.

Birgit Wøidemann Nørgaard
Næstformand i NNE Pharmaplan A/S og Statens IT Projektråd og bestyrelsesmedlem i DSV A/S, IMI Plc., Lindab International AB, WSP Global Inc., Kvaerner ASA, Cobham Plc. og i Dansk Vækstkapital I.

Birgit Wøidemann Nørgaard er tidligere konsulent i McKinsey og Co. Siden 1993 har hun bl.a. været underdirektør i Danisco A/S, vicedirektør i Danisco Distillers, finansdirektør og adm. direktør i Carl Bro Gruppen, adm. direktør i Grontmij/Carl Bro A/S samt koncerndirektør i Grontmij N.V.

Peter Carøe
Direktør i CI-II Holdings GP ApS og ejer af Finance Advisory ApS. Bestyrelsesmedlem i IWC A/S, IWC Holding A/S, IWC Investment Partners Fondsmæglerselskab A/S, Aase og Ejnar Danielsens Fond og DADES A/S samt formand for investeringskomiteen i Copenhagen Infrastructure Partners I og censornæstformand for de erhvervsøkonomiske bachelor-, master- og kandidatuddannelser på Copenhagen Business School.

Peter Carøe har tidligere bl.a. været Head of alternative investments i PFA Pension og har haft ledende poster og arbejdet internationalt i en lang række større banker.

Jens Peter Toft
Driver egen virksomhed og udfører bestyrelsesarbejde samt rådgivning. Bestyrelsesmedlem i Biludan A/S, Bitten og Mads Clausens Fond, Civilingeniør N.T. Rasmussens Fond, Danske Invest, Enid Ingemanns Fond, Fondet for Dansk Norsk Samarbejde, M. Goldschmidt Holding A/S, MipSalus Holding ApS, PNO Holding A/S, Selskabet af 11. december 2008 ApS, Solar A/S samt medlem af investeringskomiteen i GRO Capital.

Gennem 25 år og frem til 2007 var Jens Peter Toft ansat i Danske Bank, bl.a. som underdirektør, vicedirektør og Global Head of Corporate Finance.
 
Kent Stevens Larsen
Ejer og driver Phoenix Capital. Bestyrelsesmedlem i Boozt og Sportamore.

Kent Stevens Larsen var Senior Director i Nordic Capital i 11 år frem til 2009 og samtidig næstformand i Kompan A/S, bestyrelsesmedlem i Unomedical A/S og Falck A/S samt bestyrelsesmedlem og formand i Sonion A/S. Tidligere har han desuden været konsulent i McKinsey & Co. gennem otte år.