Venturekapital fra Vækstfonden

Egenkapital direkte fra Vækstfonden til innovative danske virksomheder med ambitioner om at vokse ud over landets grænser.

I VF Venture tilbyder vi mere end blot kapital. Vi tror på aktivt ejerskab og sætter både tid og ressourcer af til at bidrage bedst muligt til værdiskabelsen i vores porteføljevirksomheder.


Vores partnergruppe har stor erfaring fra erhvervslivet, både som iværksættere og direktører, og har alle et stort netværk inden for deres felt.