Vækstlån

For dig med en etableret virksomhed eller et landbrug, som skal låne mere end 1 mio. kr. til at gennemføre dine vækstplaner. Lånet letter din adgang til finansiering fra din bank.


/ Hvad er et Vækstlån?

Virksomheder og landbrug kan få et Vækstlån som led i at finansiere en vækstplan eller et ejerskifte. Det kan fx være, at du vil:

  • investere i nye produktionsfaciliteter
  • opdyrke nye markeder
  • overtage og videreudvikle en etableret virksomhed eller et landbrug
  • gennemføre grøn omstilling eller lancere mere ressourcebesparende produkter.

Vækstfonden yder Vækstlånet direkte til virksomheden eller landbruget, og lånet skal som udgangspunkt indgå i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån og/eller kreditter fra din bank eller et andet finansieringsinstitut.

Vækstlånet skal være på min. 1. mio. kr. og er som udgangspunkt sidestillet med den finansiering, du får fra banken. Sikkerhedsmæssigt er Vækstlånet dog som udgangspunkt efterstillet. Skulle din virksomhed eller dit landbrug således komme i den ærgerlige situation at gå konkurs, får vi først dækket vores tab, når banken har fået dækket deres.

/ Hvem kan søge?

Vækstlån er målrettet små og mellemstore veletablerede virksomheder samt landbrug. For at få et Vækstlån skal virksomheden eller landbruget være økonomisk og ledelsesmæssigt velfunderet.

For at kunne ansøge skal virksomheden/landbruget:

  • have maks. 250 ansatte
  • have en omsætning på under 372 mio. kr. eller en balance på under 320 mio. kr.
  • være uafhængig af større virksomheder.

Vi lægger særlig vægt på:

  • at virksomhedens/landbrugets sikkerheder ikke rækker til, at banken selv kan løfte hele finansieringen
  • at virksomheden/landbruget har haft en fornuftig regnskabsudvikling de seneste år
  • at virksomheden/landbruget – herunder bestyrelsen – har relevante kompetencer
  • at soliditeten er fornuftig
  • at lånet indgår i en samlet finansieringsløsning, der inkluderer finansiering fra banker eller andre långivere.
  • at Vækstlånet skal være på min. 1 mio. kr.

Læs mere om de særlige Vækstlån til iværksættere

/ Hvad koster det?

Prisen for et Vækstlån består af:

  • et etableringsgebyr på 40.000 kr. + 0,5 pct. af lånebeløbet, ekskl. udgifter til etablering af sikkerheder og sikringsakter
  • en individuelt fastsat rente, som typisk er et par procentpoint højere end bankrenten, fordi Vækstlånet dækker en højere risiko. Renten fastsættes efter en grundig kredit- og risikovurdering.

Se den fulde gebyrliste.

Vilkår
Hvis virksomheden/landbruget vælger at indfri lånet inden for de første 24 måneder, skal den betale alle renter – både tilskrevne og ikke-tilskrevne – for hele perioden. Hvis lånet bliver indfriet efter de første 24 måneder, skal virksomheden/landbruget kun betale de renter, som allerede er tilskrevet. 

Løbetiden på lånet følger som udgangspunkt aktivernes forventede levetid.

/ Sådan søger du

Din virksomhed kan søge om et Vækstlån digitalt via linket her nedenfor. I den forbindelse har vi brug for:

  • Forretningsplan
  • Revisorattesterede årsrapporter for de seneste 2 år og evt. perioderegnskaber 
  • Budgetter for i år og næste år 
  • CV’er for nøglepersoner i virksomheden/landbruget  
  • Seneste selvangivelse og/eller formueopgørelse for ejerkredsen 
  • Plan for investeringen/projektet, der skal gennemføres 
  • Kopi af købsaftale ved ejerskifte 
  • Oversigt over virksomhedens samlede finansieringsvilkår 
  • Et koncerndiagram eller en oversigt over ejerstrukturen 
  • Underskrevet samtykkeerklæring om udveksling af personoplysninger.

Samtykkeerklæring

Skabelon til forretningsplan, øvrige erhverv

Skabelon til forretningsplan, landbrug

Søg om Vækstlån 


Lånet støttes af InnovFin SMV-garantifaciliteten med økonomisk støtte fra Den Europæiske Unions finansielle instrumenter under Horisont 2020. 
Se mere på europa.eu

Også til garantier

Har du brug for en garanti eller en leasingaftale? Og rækker dine sikkerheder ikke til, at du kan få en aftale på almindelig vis i din bank, dit garantiinstitut eller hos dit leasingselskab? Så kan vi yde garantier efter samme principper som Vækstlån. Fx til en arbejdsgaranti i forbindelse med et byggeprojekt eller en maskine hos et leasingselskab.

Læs mere om Vækstgaranti

Mere om lån og kautioner

Produktbrochure 2016 (pdf)