MT MembraTec

Filtreringsanlæg sparer energi i olie-, proces- og fiskeindustri


Smedevirksomheden MT MembraTec i Nakskov samarbejder med deres kunder om at designe og bygge filtreringsanlæg, der fx kan rense spildevand og oprense fiskeolie. Anlæggene sikrer store energibesparelser bl.a. i fødevaresektoren og i olie-, proces- og fiskeindustrien. Virksomheden fik mulighed for at vokse. Det krævede kapital.
Om virksomheden
MT MembraTec er en smedevirksomhed, der er underleverandør af specialanlæg og komponenter i rustfrit stål til producenter, der har den fulde entreprise på større anlægsbyggerier. I tæt samarbejde med deres kunder designer og bygger MT MembraTec membranfiltreringsanlæg. Membranfiltrering kan med fordel anvendes i mange forskellige brancher. Teknologien kan separere væsker, men den kan fx også koncentrere juice og oprense fiskeolie, altid med væsentlige energibesparelser for kunderne. Anlæggene er desuden fleksible, idet de fylder ikke så meget og er derfor velegnede, hvor der er begrænset plads. 


Vores bank var villige til at omlægge vores engagement til en billigere realkredit-finansiering, men de kunne ikke udvide det

Udfordring
Størstedelen af virksomhedens kunder kommer fra Norge og Færøerne, og eksporten står for 70-80 pct. af omsætningen. Et større projekt med en fiskefabrik i Norge gav pludselig mulighed for at øge omsætningen med 50 pct. MT MembraTec og fiskefabrikken arbejdede på en løsning, der kan rense fiskeolier, og på et anlæg, der kan reducere vandforbruget væsentligt. Et projekt af den størrelse betød flere kapitalbindinger, som krævede finansiering, som banken ikke kunne bidrage med. Et Vækstlån fra Vækstfonden blev derfor en del af løsningen. 

”I forbindelse med en ekspansion hos vores norske samarbejdspartner fik vi betydeligt større ordrer på vores anlægsbyggeri. Det betød, at vi i produktionstiden fik større kapitalbindinger. Vores bank var villige til at omlægge vores engagement til en billigere realkreditfinansiering, men de kunne ikke udvide det. Finansieringen faldt først på plads, da vi fik et Vækstlån og et tilsvarende kapitalindskud fra ejerkredsen,” siger Lone Wulff Petersen, adm. direktør.

Om MT MenbraTec

Stiftet: 2007
Medarbejdere: Ca. 6-7
Produkt: Komponenter til membranfiltreringsanlæg, der kan separere væsker og sikre store energibesparelser for slutkunden 

Vækstlån

Finansiering: Vækstlån til udvidelse af produktionsfaciliteter

Membratecs hjemmeside

Kontakt Vækstfonden

Steen Asgreen

Steen M. Asgreen
Erhvervskundechef

M +45 50 60 93 95
sma@vf.dk

Profil