Konference om vejen til børsen


05-01-2018 /
Den 22. januar 2018 inviterer Dansk Erhverv til konferencen ”Vejen til børsmarkedet”, hvor du kan blive klogere på danske virksomheders muligheder for at hente kapital på det danske børsmarked.
En børsnotering kan for nogle små og mellemstore virksomheder være et godt alternativ, når der er behov for finansiering til vækst og udvikling. Derfor sætter Dansk Erhverv ved en konference fokus på mulighederne.

Blandt dagens oplægsholdere er blandt andet Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt, erhvervsminister Brian Mikkelsen, investeringschef hos Nasdaq, Carsten Borring og cheføkonom hos Dansk Erhverv, Steen Bocian, der alle giver en status og deres bud på, hvordan flere virksomheder kan få risikovillig kapital.

Derudover kommer også Henrik Isaksen, direktør i Green Mobility, og fortæller om en konkret IPO og vejen dertil.

Arrangementet finder sted mandag den 22. januar kl. 13.00-17.15 hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K.

Deltagelse er gratis.

Læs mere og tilmeld dig