Ny analyse: Fintech i Danmark 2017


11-04-2017 /
Vækstfonden har netop foretaget en analyse af fintech-markedet i Danmark, som blandt andet viser, at der især inden for de seneste år er sket en stor stigning i antallet af fintech-virksomheder, og at flere og flere af dem har B2C-fokus.
Ordet ”fintech” benyttes som en samlet betegnelse for nye teknologiløsninger i den finansielle sektor. Udviklingen inden for fintech tiltrækker stor opmærksomhed internationalt og i Danmark. Formålet med denne opgørelse er, at give et overblik over hvad der rører sig ift. fintech i Danmark.

Opgørelsen viser, at der ultimo 2016 var ca. 100 danske fintech-virksomheder, som er etableret i år 2000 eller senere, hvoraf langt størstedelen er etableret inden for de seneste 5-6 år. Mere end tre fjerdedele af virksomhederne er placeret i Region Hovedstaden. Virksomhederne arbejder med mange forskellige områder inden for fintech, hvor forskellige transaktions- og betalingsløsninger udgør den største undergruppe. 

Se analysen her.

Kontakt Vækstfonden

Ole Bruun

Ole Bruun Jensen
Senioranalytiker

T +45 35 29 86 34
M +45 23 29 79 51
obj@vf.dk

Profil