Arrangement: Sådan bliver Aalborg Danmarks bedste iværksætterkommune


03-03-2017 /
Den 22. marts afholder Erhverv Norddanmark generalforsamling under overskriften ”Sådan bliver Aalborg Danmarks bedste iværksætterkommune”. Dagen byder på spændende oplæg af bl.a. serieiværksætter Morten Strunge og Vækstfondens investeringsdirektør, Rolf Kjærgaard.
Erhverv Norddanmark inviterer til et spændende arrangement i forbindelse med deres generalforsamling d. 22. marts 2017. Det overordnede tema for dagen er iværksætteri under overskriften ”Sådan bliver Aalborg Danmarks bedste iværksætterkommune”.

På dagen kan du bl.a. møde Vækstfondens investeringsdirektør, Rolf Kjærgaard, der fortæller om vækstiværksætteri, og serieiværksætter Morten Strunge taler under overskriften ”Relevans og tilgængelighed – ekstrem kundeservice”.  Dagen rundes af med en debat mellem indlægsholdere og Aalborgs borgmester inden den ordinære generalforsamling.

Læs mere, og tilmeld dig på www.erhvervnorddanmark.dk inden d. 15. marts.

Tid og sted: Onsdag d. 22. marts 2017 kl. 14.30-18.15, Comwell Hvide Hus, Vesterbro 2 i Aalborg

Pris: Gratis for medlemmer af Erhverv Norddanmark. Ikke-medlemmer: 300 kr. ekskl. moms.