Styrk bankens portefølje – del din risiko med os

I Vækstfonden samarbejder vi med alle banker og andre finansieringsinstitutter om at give sunde virksomheder adgang til finansiering. Modellen er enkel: Vi tager en del af jeres risiko på udlånet til kunderne. I får stærkere og mere tilfredse kunder og større engagementer. Virksomhederne får adgang til den finansiering, de skal bruge.

Vi kan hjælpe jer med at løse alle de mest almindelige finansieringsudfordringer, jeres kunder har – og lidt til. Vi træder til, når jeres kunde ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed eller mangler egenkapital.

Vi hjælper ved at stille en kaution for jeres eget udlån eller ved at låne direkte til jeres kunde. Der er ikke noget loft for størrelsen af vores finansiering, og vi kan finansiere alle typer virksomheder med op til 250 ansatte.

Vores kundechefer er erfarne bankfolk og kender de udfordringer, man oftest står med som erhvervsrådgiver. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til en konkret finansiering. Kontakten er uforpligtende og fortrolig. 

Læs mere om vores løsninger, og se hvordan, I kan hjælpe jeres kunder og styrke jeres egen forretning.