Til forsiden

ipvision

Fra venstre stifter i ipvision Kenneth Andreasen, partner i Vækstfonden Søren Steen Rasmussen og stifter i ipvision Peter Reich. 
Se flere frikøbte fotos på http://www.klintfoto.dk/Vaekstfonden32.htm    

Vækstfonden investerer 10 mio. kr. i ipvision

19-06-2008 Pressemeddelelse

De gammeldags telefonsystemer er på vej væk. Men i hullet mellem store virksomheder og private forbrugere falder hovedparten af virksomheder, der ikke springer på IP-teknologien, som kobler telefoni og data. Nu får tele- og netværksvirksomheden ipvision et kapitalindskud fra Vækstfonden, så de kan få flere til at købe deres solide IP-omstillingskoncept.

Vækstfonden investerer 10 millioner kroner i den nordsjællandske vækstvirksomhed ipvision, der udvikler og markedsfører virtuelle IP-omstillingsanlæg til mindre og mellemstore virksomheder over hele Norden i konkurrence med blandt andre de nationale telefonselskaber.

Mens en halv million danskere anvender IP-telefoni privat, og flere store koncerner allerede har koblet computeren med telefonen, halter hovedparten af danske virksomheder langt bagefter. De nægter at smide deres udslidte omstillingsanlæg ud og bliver ved at ringe og sende data over dyre ISDN-linier. Dermed spilder danske virksomheder alene, ifølge ipvision op mod 750 millioner kroner årligt i rene telefoni- og netværksomkostninger. Desuden går de glip af innovative konkurrencefordele, som de store virksomheder får ved at integrere telefonerne og computeren og ved at sammenkoble linier til data og telefoni på lukkede og billigere IP-net.

”Vores beregninger viser, at virksomheder kan spare 20-50 procent alene på telefonregningen ved at skifte til IP-telefoni, og at de derudover får en stor mængde tekniske faciliteter, som kan effektivisere kommunikationen, herunder muligheden for at integrere telefonien med eksisterende it-systemer,” siger medstifter og adm. direktør Kenneth Andreasen, ipvision i Hørsholm.

ipvision har i de tre år, virksomheden har eksisteret, fået mere end 250 virksomheder som kunder. Det er typisk virksomheder med filialer, ofte i flere lande, herunder møbelkæden Bolia med 20 filialer i Norden og Scanomat, der udlejer kaffeautomater, og Griffin Ejendomme.

Men det koster penge at udvikle nye produkter og markedsføre dem. Og selv om ipvision har overskud, er ledelsen gået på jagt efter eksterne investorer, som kunne se lyset i forretningskonceptet og i en vækstplan. Sådan en fandt de hos Vækstfonden, der har vurderet, at der er gode udsigter til en markant øget indtjening.

”ipvision har et stærkt og gennemprøvet koncept, der har en god fremtid i et hastigt voksende marked. Virksomheden har også en kompetent ledelse, og alt i alt kan vi med kapital og et øget fokus på de rigtige ydelser, samarbejdspartnere og kunder gøre denne virksomhed markedsledende og eventuelt klar til en børsnotering i løbet af kort årrække,” vurderer partner i Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen.

Konceptet hos ipvision er særligt, fordi det er flerstrenget og kan kombineres på flere måder:
• ipvision leverer IP-løsninger, baserer på lukkede net på fiber, kobber eller trådløse net.
• Virksomhederne sparer egne ISDN-linier og anvender IP-net til tele og data
• De gamle omstillingsanlæg ryger ud og erstattes af et hosted omstillingsanlæg, som driftes og vedligeholdes af ipvision.

ipvision har 20 ansatte og forventer at vokse til det dobbelte i omsætning inden for et år.

For yderligere oplysninger: frikøbte fotos på http://www.klintfoto.dk/Vaekstfonden32.htm  
Vækstfonden, partner og investeringschef Søren Steen Rasmussen, 20 84 49 40, ssr@vf.dk
ipvision, administrerende direktør Kenneth Andreasen, 51 99 00 00, kan@ipvision.dk
ipvision, salgs- og marketingdirektør Peter Reich, 27 20 26 20 pre@ipvision.dk

Kontakt Vækstfonden


Søren Steen Rasmussen - Partner
+45 35 29 86 39
+45 20 84 49 40
ssr@vf.dk