Til forsiden

Vækstfondens nyheder

 

Medtech-supertalent vinder hæderspris

23-05-2012 Nyhed

Ingeniørforeningen hædrer supertalent fra den danske medtech-virksomhed Sense. Virksomheden laver banebrydende højteknologiske blodtryksmålere, og udvikleren David B. Bæk modtager prisen for et fremragende teknisk-videnskabeligt arbejde på et højt fagligt niveau.

Elektroprisen er en hæderspris, som Elektrofondet under Ingeniørforeningen i Danmark hvert år uddeler til en person, der har gjort en lovende indsats inden for det elektrotekniske fagområde.

Sense A/S, hvor David B. Bæk er ansat, er naturligvis meget glade for, at David er blevet årets prismodtager, da det afspejler hans meget faglige og ledelsesmæssige modenhed.

Sense er et lille firma, der udvikler en særligt pålidelig teknologi til blodtryksmåling. Selskabet har for nylig fået tilført kapital til den videre udvikling fra bl.a. Vækstfonden.

Læs mere om Elektroprisen
Læs mere om Sense