
Sunstone rejser 660 mio. til nye biotek-virksomheder
19-12-2011 Nyhed
Op mod 20 nye innovative biotek-virksomheder i den tidlige seed- og start-up-fase kan se frem til langsigtede investeringer fra Sunstone Capitals nye biotek-fond
”Mange nordiske biotek-virksomheder har svært ved at finde kapital. Med den nye fond er vi nu klar til at investere i de dygtigste opstartsvirksomheder i branchen,” siger Peter Benson, managing partner i Sunstone Capital A/S.
Blandt investorerne er European Investment Fund, Dansk Vækstkapital, Industriens Pension og Vækstfonden. Sunstone Capital forventer, at fonden Sunstone Life Science Ventures Fund III K/S i 2012 når op på 750 mio. kr.
”Sunstone Capital har med udviklingen af deres biotek-portefølje vist, at den nordiske biotek-branche er innovativ og i stand til at klare sig i international konkurrence. Men det kræver kapital, som vi er glade for at kunne være med til at stille til rådighed,” siger Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand i Dansk Vækstkapital.
Læs Sunstone Capitals pressemeddelelse