Til forsiden

JamOrigin

JamOrigin får ny kapital

01-12-2011 Nyhed

Software-virksomheden JamOrigin har netop modtaget 1 mio. kr. fra fonden Accelerace Invest, efter at de har gennemført et forløb i Acceleraces program for forretningsudvikling. Pengene går til at styrke selskabet og bidrage til fortsat vækst.

Manden bag JamOrigin ApS, Ole Juul Kristensen, har som den første i verden udviklet en teknologi, der gør en computer i stand til at aflytte guitarakkorder og oversætte dem til noder og akkordbetegnelser.

Virksomheden har netop indgået en aftale med verdens største online guitar-community, Ultimate Guitar, og sammen har de lanceret softwareprogrammet JamGuru til 10 mio. brugere. JamGuru er et unikt software, der kombinerer læring og underholdning i et guitarprogram, hvor guitarister kan forbedre deres færdigheder. Programmet minder på flere måder om de succesfulde musikspil Guitar Hero og Rock Band.

Vækstfonden har investeret i Accelerace Invest K/S, der tilbyder attraktive lån til virksomheder, der har gennemført Accelerace-programmet med succes.

Læs mere om JamOrigin