
Innovationskonkurrence: Fødevarer og biomasse
09-11-2011 Nyhed
Agro Business Parks innovationskonkurrence 2011 er netop blevet skudt i gang på FoodHealth-konferencen i Århus. I år har konkurrencen nemlig specifikt fokus på områderne fødevarer og biomasse/bioenergi.
Præmien til bedste projekt inden for hver kategori er 50.000 kr., en messerejse for to og muligheden for at få hjælp til at videreudvikle sin ide. Konkurrencen løber indtil 3. februar 2012 og er bl.a. sponsoreret af Vækstfonden.
For alle med en god forretningside
Målgruppen for Agro Business Parks innovationskonkurrence 2011 er alle med en god forretningside inden for fødevarer eller biomasse/bioenergi. Ideen skal være aktuel, have en høj nyhedsværdi, et kommercielt internationalt potentiale og være mulig at realisere.
Vinderen 2009
Et eksempel på en af vinderne af innovationskonkurrencen i 2009 var Knold & Top Planteforædling ®Aps, der forædler sorter af raps med henblik på at gøre dem mere miljøvenlige, sunde og give dem god smag. Iværksætter Erik Tybirk, Knold & Top, udtaler:
”Innovationskonkurrencen gav mig det helt rigtige skub på det helt rigtige tidspunkt. Pengepræmien og ikke mindst den efterfølgende sparring havde stor betydning for min beslutning om at tage springet ud i at blive iværksætter.”
Læs mere