
50 virksomheder møder investorer på Nordic Venture Forum
29-10-2011 Nyhed
10. november holder 50 virksomheder stævnemøde med både nordiske og internationale investorer på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center på Frederiksberg. Nordic Venture Forum er vært for det årlige arrangement, som er et af de vigtigste udstillingsvinduer for både virksomheder og investorer inden for ICT, life sciences og cleantech i de nordiske og baltiske lande. 60 pct. af de virksomheder, som har deltaget i årenes løb, har efterfølgende rejst kapital.
Vækstfonden er med i Nordic Venture Forum som partner og sponsor. Ved dette års arrangement er direktør Christian Motzfeldt keynote speaker, og vicedirektør Ulrik Jørring er medlem af det tilhørende advisory board.
Læs mere om arrangementet her