Til forsiden

Vækstfondens nyheder

Vækstlån: To partnerskaber på plads

16-09-2011 Nyhed

SEED Capital Denmark II K/S og Northzone VI LP er nu begge partnere i vækstlånsordningen. Vækstfonden har netop indgået rammeaftaler med de to ventureinvestorer, der nu kan være med til at yde vækstlån til deres virksomheder

I vækstlånsordningen yder Vækstfonden lånene i partnerskab med de ventureinvestorer, der investerer i virksomhederne. For at blive partner og få adgang til en fælles låneramme skal ventureinvestorerne opfylde en række krav. Som partner får ventureinvestorerne nu mulighed for at matche deres investeringer med vækstlån.

Formålet med vækstlån er at gøre det lettere at skaffe kapital for videnintensive og kapitaltunge vækstvirksomheder i de tidlige udviklingsstadier og dermed styrke interessen for at starte nye vækstvirksomheder. Vækstlånet skal nemlig gøre det mere attraktivt for ventureinvestorerne at investere i udvikling af virksomhederne på et tidligt stadie.

Helt grundlæggende fungerer det sådan, at vækstvirksomhederne kan få et vækstlån på mellem 2 og 7,45 mio. kr., hvis de samtidig får tilført risikovillig kapital fra ventureinvestorerne.

Læs mere om vækstlån