
Atonomics får ny investor
06-05-2011 Nyhed
Medicinalvirksomheden Atonomics A/S har indgået en aftale om tilførsel af ny kapital med den amerikanske biomedicinske virksomhed Beckman Coulter. Atonomics producerer det portable analyseapparat Atolyzer®, og med den nye kapital kan virksomheden øge tempoet i udviklingen af diagnostiske test til kliniske markeder inden for kardiologi, graviditet og prostatakræft. På baggrund af bare én dråbe blod, plasma eller serum kan Atolyzer® på blot 15 minutter påvise forskellige sygdomme, og det muliggør bl.a. regelmæssig kontrol af patienter med kroniske lidelser. Analyseresultaterne er af samme kvalitet som på store, centrale laboratorier. Som et led i aftalen bliver Beckman Coulter minoritetsaktionær. Sunstone Life Science Ventures Fund I K/S, som Vækstfonden har investeret i, er medejer af Atonomics.
Læs pressemeddelelsen på Atonomics’ hjemmeside