Til forsiden

Vækstfondens nyheder

Nye bestyrelsesmedlemmer

15-04-2010 Nyhed

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop udpeget to nye bestyrelsesmedlemmer til Vækstfondens bestyrelse. De nye bestyrelsesmedlemmer er Lars Mikkelgaard-Jensen, adm. direktør i IBM Danmark, og Birgitte Hansen, medejer af og direktør i virksomheden Slotsholm. Begge er udnævnt for en treårig periode indtil 1. marts 2013 med mulighed for genudnævnelse. Lars Mikkelgaard-Jensen er udpeget efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation.

De to nye bestyrelsesmedlemmer efterfølger henholdsvis Andreas Lehmann og Carl Christian Nielsen, hvis anden periode i bestyrelsen udløb 31. marts 2010. Ifølge lov om Vækstfonden kan bestyrelsesmedlemmer maksimalt udnævnes for to perioder af op til tre år. Andreas Lehmann og Carl Christian Nielsen har siddet i Vækstfondens bestyrelse siden 1. april 2004.

Bestyrelsesmedlemmer til Vækstfondens bestyrelse udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Hvert bestyrelsesmedlem kan udnævnes to gange i perioder af op til tre år. Bestyrelsen består af en formand og fem medlemmer. To medlemmer udpeges efter indstilling fra Danmarks Vækstråd, og et medlem udpeges efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation.