Martin Vang Hansen, CFO og vicedirektør i Vækstfonden

Venturebranchens performance

Af Martin Vang Hansen, CFO og vicedirektør i Vækstfonden

Man kan i denne uges udgave af Økonomisk Ugebrev læse, at venturebranchen over en bred kam ikke har været i stand til at levere de resultater, som forvalterne af fondene og investorerne havde håbet på. Og at pensionskasserne af den grund er tilbageholdende med at investere i det danske venturemarked. Det er uden tvivl rigtigt, at de konkrete resultater i form af exitter og tilbageløb til investorerne endnu ikke har været tilfredsstillende, og at netop det har gjort det vanskeligt at tiltrække privat kapital. Det er et faktum, der debatteres åbent i branchen og med pensionskasserne såvel som med andre private investorer. At afkastet ikke har udsigt til at blive bedre, og at de virksomheder, venturefondene har investeret i, stort set alle er fiaskoer, er vi imidlertid meget uenige i. 

For venturefondenes vedkommende er det helt almindeligt, at det samlede afkast og tilbageløb til investorerne først viser sig efter 10-12 år, som svarer til fondenes levetid. De første fire år går med at investere i relevante virksomheder. Den resterende tid går med at udvikle selskaberne og afsætte dem til egnede købere eller forberede en børsnotering. Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise har betydning for resultatet i både danske og udenlandske venturefonde på to områder. Mulighederne for at sælge eller børsnotere porteføljeselskaberne har været stærkt forringede, og det har forlænget den periode, fondene har skullet finansiere virksomhederne. Det har krævet mere kapital i form af flere såkaldte opfølgningsinvesteringer. Samtidig har krisen og faldet i antallet af virksomhedshandler og børsnoteringer presset selskabernes værdi, så fondene har måttet foretage store nedskrivninger i værdien af deres investeringer.

Endvidere er det generelt sådan, at de dårlige nyheder kommer før de gode i en venturefonds portefølje. Det vil nemlig allerede i løbet af 2-4 år vise sig, hvilke virksomheder som ikke bliver succesfulde. Disse virksomheder vil typisk blive afhændet med tab til følge for venturefonden – tab, som altså ikke på den korte bane bliver opvejet af synlige succeser i den samlede værdisætning af venturefondens investeringer.

Den globale nedtur har ramt venturefondene hårdt, som Økonomisk Ugebrevs gennemgang af branchen også viser. Til gengæld er der nu udsigt til, at både antallet af børsnoteringer og virksomhedshandler stiger igen, hvilket uundgåeligt vil påvirke venturefondene positivt.


Venturefinansierede selskabers økonomi

Økonomisk Ugebrev skriver, at mange af de selskaber, venturefondene har investeret i, fremviser underskud og manglende performance. Og sådan ser det også ud, hvis man blot kigger på selskabernes regnskaber og bundlinje. Underskuddene er oftest et direkte resultat af, at virksomhederne følger aggressive vækststrategier, der sigter mod at færdigudvikle flest mulige lovende produkter, opdyrke nye markeder eller opbygge det, der i mange tilfælde er altafgørende internationale partnerskaber. Produkt- og markedsudvikling bliver simpelthen prioriteret højere end bundlinjen. Det koster på den korte bane, men er samtidig måden, hvorpå man styrker virksomhedernes langsigtede evne til at sætte sig på lukrative markeder og vokse ud over det niveau, man ville kunne forvente af et selskab, der løbende skal fremvise sorte tal på bundlinjen. 

Nogle selskaber har vist sig ikke at være i stand til at levere de lovede resultater. Det er vilkårene, når man investerer på de tidlige stadier i virksomhedernes udvikling. Men for mange af selskaberne gælder, at underskuddet har været PLANLAGT og har en direkte POSITIV indflydelse på virksomhedernes fremtidige værdi. Venturefondenes raison d’être er netop at tilføre risikovillig og tålmodig egenkapital til virksomheder, som har et større potentiale end gennemsnittet, og som har brug for den handlefrihed, det giver ikke at være bundet af at skulle levere overskud på den korte bane.

Tag biotekvirksomheden Evolva som eksempel. Evolva har løbende haft underskud på driften: 45 mio. kr. i 2007, 47 mio. kr. i 2008 og 52 mio. kr. i 2009. Ikke desto mindre fusionerede virksomheden med et schweizisk selskab i 2009 og blev i den forbindelse bagdørsnoteret på den schweiziske børs. Ventureinvestorerne, som bl.a. tæller Sunstone Capital, fik som led i handlen aktier i det nye børsnoterede selskab. Selskabet handles i dag til en børsværdi på ca. 1,7 mia. kr. (2. november 2010). Værdien afspejler aktionærernes forventninger til den fremtidige indtjening og ikke hverken det tidligere eller nuværende underskud på driften. Netop den situation er meget typisk for mange af de videntunge virksomheder, venturefondene typisk investerer i. 

Venturebranchen har selvsagt behov for at vise flere resultater i form af succesfulde exitter. Det er alle interessenter i markedet enige om. Indtil exitterne kommer og bekræfter det modsatte – og der er faktisk en del på vej, nu hvor finanskrisen så småt er ved at slippe sit tag i de finansielle markeder – vil en forsimplet værdiansættelse af porteføljevirksomhederne betyde, at virksomhederne og venturefondene får den uberettigede betegnelse fiasko. Det samme gælder for Vækstfonden. Da vi er en stor investor i venturemarkedet, bliver vi vejet på samme vægtskål som resten af branchen.