Til forsiden

Kort om Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i 3.700 danske virksomheder for et samlet tilsagn på ca. 10 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital eller lån i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. 

Klummer

Sunde projekter i landbruget

Af Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden 

Hos Vækstfonden har vi fået en god portion ansøgninger om kaution for lån til landbruget, siden der blev åbnet op for muligheden i april. Antallet af ansøgninger er pænt, og det er sundhedstilstanden i langt de fleste projekter og bedrifter faktisk også

I midten af april i år fik Vækstfonden mulighed for at stille vækstkaution for lån til de primære erhverv på lige fod med andre brancher. Især landbruget havde set frem til at få denne håndsrækning fra staten for at imødegå de alvorlige finansieringsudfordringer, som branchen har oplevet i forlængelse af finanskrisen. Vi kan kautionere for 75 pct. af lånebeløbet på både bank- og realkreditlån. I dag er status den, at vi har modtaget over 50 ansøgninger om Vækstkaution fra landmænd – eller godt én hver anden dag. Det er vi særdeles glade for, da det jo med al tydelighed viser, at erhvervspakken fra sidste efterår, der tilførte ekstra midler til Vækstkaution, opfylder et betydeligt behov.

Tilbage i april var vi meget spændte på, hvilke typer udviklingsprojekter vi ville få at se. Vores oplevelse her tre en halv måned senere er, at de fleste af de projekter, som kommer fra landbruget, faktisk er rigtigt solide, baseret på realistiske forretningsplaner og med fornuftige afkast. Af den heftige debat om den generelle tilstand og især gældssituationen i dansk landbrug kunne man ellers få det indtryk, at stort set alle landbrug er i alvorligt økonomisk uføre. Det er der sikkert en del, der er, men at dømme ud fra vores oplevelser med helt aktuelle sager er der altså mange sunde bedrifter rundt omkring i landet med et stort uudnyttet potentiale.

Behovene hos de landbrug, der søger om hjælp til finansiering fra staten, falder groft sagt i fire grupper. Første gruppe er traditionelle ejerskifter, hvor en ny ejer ønsker at købe og udvikle bedriften. Anden gruppe har brug for hjælp til finansiering af mindre tilpasninger af bedrifterne. Det er typisk nødvendig modernisering af produktionsudstyr. Mange af den type projekter blev sat i bero, da finanskrisen satte ind i 2008. Tredje gruppe har brug for finansiering af større udvidelser, hvor realkreditinstitutterne tøver pga. realiserede tab på tidligere fejlinvesteringer. For anden og tredje gruppe handler det ofte også om at udvikle bedrifterne, så de lever op til 2013-kravene fra EU om øget dyrevelfærd. Endelig er der en gruppe landbrug, som står over for helt store udvidelser for at kunne opnå de stordriftsfordele, der gør bedrifterne rentable også i fremtiden. Det er altså både små og store finansieringsløsninger, der er behov for.

Størrelsen på landbrugene varierer, og det gør typen af bedrifter også. Vi har eksempelvis været med til at sikre finansiering til en stor udvidelse af en sønderjysk svineproduktion, så bedriften årligt kan levere 60.000 grise. I Nordjylland har vi ydet vækstkaution til to økologiske kvægproducenter, og senest har vi medfinansieret omstillingen af en større fjerkræproduktion, så hønsene i fremtiden får glæde af bure med bl.a. adgang til strøelse og redekasser, der giver bedre dyrevelfærd. Samtidig er produktionskapaciteten blevet udvidet, så der nu produceres mere end 10.000 økologiske æg om dagen på gården!

Så ser landbruget ud til at have ringere udviklingsmuligheder end andre erhverv her i landet? Absolut ikke – at dømme efter vores første erfaringer med kautioner til sektoren. Men økonomien er ofte sat anderledes sammen, end vi ser i andre erhverv, og investeringerne i produktionsanlæg, stalde m.v. er meget store og meget langsigtede. Det kræver derfor lidt ekstra benarbejde at finde finansiering til udviklingen af forretningerne. Men anstrengelserne ser bestemt ud til at kunne betale sig.


Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten august 2010.