Om jernbaner og biotek

Store erhvervsøkonomiske spring sker typisk i en atmosfære af beruset optimisme, der i væsentlig grad svækker investorernes dømmekraft. Investeringsaktiviteten stiger langt ud over det holdbare på vidtløftige afkastforventninger, der efterfølgende skuffer fælt.

Sådan var det, da jernbanerne blev bygget i midten af 1800-tallet. Hvis man blot byggede en jernbane, ville helt nye samfund og uanede erhvervsmuligheder opstå. Det var påstanden. Hvis man modsat ikke kom med på det nye erhvervseventyr, og jernbanen kørte uden om byen, var man dømt til økonomisk marginalisering. Og der blev bygget og bygget. Der blev investeret efter lovende forretningsplaner for jernbaner og transportselskaber. Det viste sig imidlertid hurtigt, at der blev bygget alt for meget. Trafikken kunne slet ikke følge med, selskaberne kørte med betydelige underskud, og investorer tabte store beløb. Det gjaldt ikke mindst i USA. Efterfølgende kom finansmanden J.P. Morgan og konsoliderede selskaberne og strømlinede forretningerne. Og med lidt hjælp fra den stadig stigende trafik kom der igen bedre økonomi i selskaberne.

Selvom den nye transportindustri blev født med en vanskelig driftsøkonomi, er der ingen tvivl om, at det samfundsøkonomiske regnskab endte positivt. Jernbanetransporten var med til at forme det nye økonomiske verdenskort. Nye økonomiske centre blev grundlagt, og andre blev marginaliserede. Samlet blev vi alle rigere.

Biotekindustrien blev født i en tilsvarende eufori. Masterplanen var revolutionerende. Hurtigere vej til nye lægemidler mod utallige lidelsesfulde og livstruende sygdomme. Med hele verden som sit marked. En verden med flere og flere ældre. En verden med mere velstand. Klar til at bruge væsentligt flere penge på at forebygge og helbrede. Mere livskvalitet for borgerne og god forretning for erhvervslivet.

Men her står vi så årtier efter. Der er investeret et næsten ubeskriveligt antal milliarder i hundredvis af virksomheder. Kun ganske lidt ny medicin er kommet frem til markedet, og investorer har lidt store tab. Det gælder både i USA og Europa ­– herunder Danmark. En amerikansk professor, Gary Pisano, har i bogen Science Business for nogle år siden beskrevet biotekindustrien som en næsten håbløs sejlads mellem videnskab og forretning.

Ifølge en rapport om biotek fra Ernst & Young, Beyond Borders (2009), fik den amerikanske biotekindustri samlet et lille overskud i 2008. Det var første overskud siden industriens fødsel i 1976, hvor biotekvirksomheden Genentech blev etableret i en kælder under venturefonden Kleiner Perkins i San Francisco. Der skulle altså gå 32 år, før der kom et overskud. Ja – biotek er i sandhed en industri for de tålmodige.

Danmark har satset mere på biotek end de fleste andre lande. Ifølge førnævnte rapport fra Ernst & Young har danske biotekvirksomheder i dag 135 lægemidler i udvikling. Set i forhold til landets størrelse er det et højere niveau end for noget andet land i verden. På den skala er vi faktisk helt suverænt verdensmestre.

Vil vi nogensinde få et rimeligt afkast af denne satsning, eller var biotek bare skrabelodder, der blev dygtigt solgt af videnskabsfolk med ønske om at blive forretningsfolk?

Min påstand er, at selvom der undervejs er investeret i mange alt for tynde forretningsplaner, vil biotekindustrien globalt og ikke mindst i Danmark om fem til ti år udgøre en betydelig del af nationalproduktet, og investeringerne vil høste store samfundsøkonomiske afkast.

Den globale omsætning blandt de noterede biotekselskaber steg i 2008 med 12 pct., til mere end 440 mia. kr. Denne vækstrate forventes at fortsætte i de kommende år, hvor også Danmark vil bidrage væsentligt. Vi har nu en stor gruppe biotekvirksomheder med lægemidler i fremskreden udvikling – omkring 10 % af al udvikling i Europa. En væsentlig del heraf er inden for de helt store terapeutiske områder CNS og cancer, hvor omsætningen af et enkelt lægemiddel kan tælles i milliarder af dollars. Børsnoterede virksomheder som NeuroSearch, Bavarian Nordic, Genmab og Life Cycle Pharma kan meget vel få deres gennembrud i de kommende 2-3 år. Hertil kommer en ny generation af virksomheder med meget stort potentiale. Den tæller blandt andre Zealand Pharma, der lige før årsskiftet indgik en meget interessant samarbejdsaftale med franske Sanofi-Aventis. Desuden Santaris Pharma, som i dag har samarbejdsaftaler med store farmavirksomheder, der kan udløse et tocifret milliardbeløb i milepælsbetalinger hen over de næste ti år, samt Symphogen, Egalet og Evolva. Sidstnævnte, der blev etableret i innovationsmiljøet Symbion i 2001, er lige blevet børsnoteret i Zürich og handles nu til omkring 2 mia. kr.

Flere af disse virksomheder vil med stor sandsynlighed udgøre grundstammen i en fremtidig biotekindustri, der vil skabe stor værditilvækst i dansk økonomi og løfte livskvaliteten for millioner af mennesker. Staten og private investorer har satset massivt. Der er begået fejl undervejs og lidt store tab. Der kan være behov for en konsoliderende indsats som den, J.P. Morgan stod for i relation til den amerikanske jernbanetransport. Det kan indebære nedlukninger, salg og fusioner – en proces, der kan virke grum. Men selvom adskillige enheder måtte forsvinde, vil mange blive tilbage og bidrage væsentligt til den økonomiske udvikling i Danmark.


Bragt i Berlingske Tidende 29. januar 2010.