Martin Vang Hansen, CFO og vicedirektør i Vækstfonden

Kapital med høj risiko er sjældent billig

Af Martin Vang Hansen, CFO og vicedirektør i Vækstfonden

Dagbladet Børsen skrev for et par dage siden om en virksomhed, Carometec A/S, der ikke føler sig rimeligt behandlet af Vækstfonden. Samtidig blev Vækstfonden refereret for ikke at ville kommentere lånesagen. Det er sådan, at Vækstfonden er underlagt en skærpet tavshedspligt i forhold til de virksomheder, som vi finansierer, hvilket betyder, at vi ikke kan kommentere specifikke forhold i relation til finansieringsaftaler med vores porteføljevirksomheder. Vi kan dog godt trække generelle linjer op, hvilket Børsens artikel giver os anledning til.

Vi er først og fremmest glade for, at Carometecs advokat er citeret for at konkludere, at virksomheden og lånet er behandlet fuldt ud og helt efter den indgåede aftale. Proceduren med denne type lån var i øvrigt typisk, at de blev skrevet ind i selskabernes aktionæroverenskomster, så alle aktionærer havde mulighed for at orientere sig i aftalerne. Det er naturligvis helt afgørende for os, at de finansieringsaftaler, som vi indgår med vores porteføljevirksomheder, er fuldt transparente og overholdes til punkt og prikke.

Vi har lavet ganske få af den type finansieringsaftaler, som vi indgik med Carometec, og bruger dem ikke længere, da risikoen og omkostningerne ved produktet viste sig ikke at stå mål med de tilbagebetalinger, som vi modtog. Generelt var aftalerne kendetegnede ved at være lånekapital, som skulle tilbagebetales med en almindelig fast rente samt en resultatbaseret betaling. Ofte var der tilknyttet en flerårig afdragsfri periode, således at virksomheden, som modtog finansieringen, kunne oparbejde en fornuftig omsætning, før tilbagebetalingen påbegyndtes.

Fordelen for aktionærerne i virksomhederne, som modtog denne form for finansiering, var, at de kunne bibeholde deres ejerandele af selskabet samtidig med, at det fik tilført kapital til den fortsatte udvikling. Derfor har flere virksomheder været rigtig glade for denne type aftaler. Det gælder eksempelvis CLC bio A/S i Århus. Deres administrerende direktør, Thomas Knudsen, fremhæver, at virksomheden på baggrund af et lignende lån har været i stand til at vokse kraftigt, uden at han og de øvrige investorer blev udvandet ved at skulle hente dyr egenkapital.

Som aktionær i en risikobetonet virksomhed er man ofte nødt til at tilføre en virksomhed mere kapital, end man havde regnet med. Ifølge Børsens artikel gælder det også for Carometecs investorer. Og jeg kan afsløre, at vi har rigtig mange virksomheder i vores portefølje, hvor det har været nødvendigt inden for de seneste par år.

Vi glæder os over, at det går godt for Carometec, ligesom vi glæder os over, at det generelt går bedre for mange danske vækstvirksomheder. Vi påregner i år at medfinansiere omkring 500 virksomheder for et samlet beløb på op mod 1,5 milliarder kroner i kapitalindskud og kautioner. Vi har aldrig medfinansieret mere i hele Vækstfondens levetid, og vi er glade for at kunne bidrage til, at vækstvirksomhederne får øget adgang til kapital til at opfylde deres vækstambitioner. Og der er ikke tale om en strategiændring i Vækstfonden, som Dagbladet Børsen ellers har skrevet, men derimod en kraftig stigning i anvendelsen af kautionsprodukterne for lån til forretningsudvikling, Vækstkaution og Kom-i-gang-lån, som erhvervspakken i 2009 afsatte yderligere midler til.


Bragt i Dagbladet Børsen 29. oktober 2010.