Forår hos de små virksomheder
Af Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden
Gennem de seneste år er virksomhederne blevet skåret så meget til, at de nu er klar til at sætte gang i forretningsudviklingen igen. Et stigende antal små virksomheder søger – og får – nu finansiering til ny udvikling.
Mange virksomheder har skåret ind til benet og fokuseret forretningen i de seneste år. De mest usikre projekter er lukket ned, andre er sat på hold. Men det ser ud til, at udviklingen er ved at vende. Flere af de virksomheder, som har overlevet den værste del af krisen, er nu så veltrimmede, at de igen kan begynde at se fremad og sætte gang i ny udvikling. Det er i hvert fald sådan, vi tolker det stigende antal henvendelser, Vækstfonden får fra især små virksomheder, som vil finansiere ny forretningsudvikling for at ruste sig til de bedre tider, som, de fleste trods alt er enige om, vil komme uanset græske lommesmerter og uro i euroland.
Udviklingen er ellers gået den modsatte vej under krisen. Omsætningen er faldet kraftigt i mange brancher, og ejerne af både store og små virksomheder har derfor skåret til for at reducere effekten af høje faste omkostninger og udfordringer med at finansiere driften. Og det er sådan set også fornuftigt nok. I krisetider afvikler virksomhederne investeringer, der ikke ligger i kernen af forretningen, og lukker forretningsområder, der ikke tjener nok ind. Processen er smertefuld for alle og mest af alt for de medarbejdere, som mister jobbet. For en hel del virksomheder kan øvelsen imidlertid vise sig at være rigtig sund. De fremstår ofte stærkere både organisatorisk og finansielt i årene efter.
Låner til helt ny forretning
Vi har allerede set, at eksportvirksomhederne er ved at komme sig oven på sidste års regulære mavepuster med dramatiske fald i afsætningen, som stort set alle erhverv oplevede. Set fra min stol er det imidlertid særdeles positivt, at også de mindre virksomheder nu ser ud til at kunne mærke foråret. Mange mærker det sikkert ikke endnu. Men jeg vil vove at påstå, at den er god nok. På vegne af staten kautionerer Vækstfonden for op til 75 pct. af en virksomheds lån til forretningsudvikling, hvor virksomhedens bank eller realkreditinstitut yder selve lånet. For bare et år siden udgjorde finansiering af ejerskifter 58 pct. af vores portefølje af kautioner, og ejerskifterne spiller stadig en betydelig rolle. Nu ser vi imidlertid, at virksomhederne i stadig stigende grad efterspørger lån og kautioner til finansiering af helt ny forretning. Det er eksempelvis nye produktionsmetoder og udvikling af nye produkter og markeder. Af de over 100 tilsagn om kaution, vi har ydet i år, er ca. 40 pct. således af sidstnævnte type. Det er en fordobling i forhold til tidligere.
I modsætning til mange af de tendensanalyser, som vi ofte ser i medierne, hvor analyseinstitutterne spørger til virksomhedernes forventninger til fremtiden, så er vores tilsagn om kaution for virksomhedernes lån et direkte udtryk for reel aktivitet ude i fabrikshallerne, i laboratorierne og på kontorerne. Bag hver eneste ansøgning ligger konkrete projekter, aktuelle planer og en vilje til at skabe ny forretning. Derfor tør jeg godt påstå, at det går fremad. Fra et lavt niveau sandt nok, men stadig fremad.
Du er ikke alene
Men hvad kan man så bruge fremgangen til ud over at glæde sig over, at pilen nu så småt peger i den rigtige retning? For det første kan virksomhedsejere, som går med tanker om at sætte ny udvikling i gang, forvisse sig om, at de ikke er alene om at øjne nye muligheder også i den nære fremtid. De deler opfattelsen med mange over hele landet og fra en bred vifte af industrier. For det andet viser fremgangen, at det faktisk er muligt at få finansieret udviklingen – og i stigende grad sker det med en hjælpende hånd fra staten. Alle banker bruger i dag den statslige kautionsordning til at hjælpe deres kunder med ny finansiering. Hvis ikke din erhvervsrådgiver kender til Vækstkaution, kan du være helt sikker på, at en af hans kolleger gør. Hos Vækstfonden hjælper vi dig gerne med dialogen.
Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 21. maj 2010.