Brug statens kautioner
Af Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden Staten stiller kaution for flere lån end nogensinde. Antallet af kautioner er mere end fordoblet i forhold til sidste år. Men endnu flere kunne få gavn af en håndsrækning fra staten, hvis de sørgede for at bringe Vækstkaution på banen.
Statens kautionsordninger er eftertragtede i øjeblikket. Vi har netop set de første lån med Vækstkaution til landbruget blive udbetalt, og der er mange flere i vente fra den kant, hvis sektorens egne forudsigelser holder stik. Vi har i første halvår 2010 rundet 123 tilsagn om Vækstkaution, og det er mere end dobbelt så mange som hele sidste år.
Samme billede ser vi i forhold til vores kom-i-gang-lån, som er lån specifikt rettet mod iværksættere i nystartede virksomheder. Vækstfonden kautionerer her for 75 pct. af lån på op til 1 mio. kr. I tillæg til lånet får iværksætteren tilbud om rådgivning i virksomhedsopstart. For kom-i-gang-lånenes vedkommende har vi i første halvår 2010 stillet lige så mange kautioner som i hele 2009.
Vi stiller altså kautioner for flere lån end nogensinde, og det er vi naturligvis glade for i en tid, hvor dansk erhvervsliv har brug for en håndsrækning til at ride krisen af. Alligevel oplever vi af og til, at virksomheder henvender sig til os efter at være kommet tomhændet hjem fra et møde i banken.
Nogle har haft for luftige og optimistiske forventninger til deres egen forretning og økonomi. I de tilfælde er der ikke andet at gøre end at lægge en mere jordbunden plan for forretningen og prøve banken igen.
Andre har sunde forretninger, realistiske planer og evnen til at føre dem ud i livet, men de har ikke været tilstrækkeligt forberedte til mødet med banken. Erhvervsrådgiverne vil se håndfaste budgetter og de første ordrer på bogen, før de yder lån. Ikke høre om luftige visioner og forventninger i en tid præget af stor usikkerhed. Her gælder det altså om at være ekstra grundig og gå lidt længere i sine bestræbelser på at skabe klarhed om værdien af sit projekt og gennemsigtighed i forretningen. Ellers risikerer man at sætte erhvervsrådgiverens tillid over styr, og så er man allerede bagud på point.
Alle banker bruger statens kautioner Atter andre har både sunde forretninger og været rigtigt godt forberedte til mødet med banken. Alligevel vender de tomhændede hjem fra mødet med banken – også selvom statens kautionsordning har været bragt på banen. Det er ikke mindst deres historier, vi i Vækstfonden ærgrer os mest over.
Nogle virksomheder melder, at deres erhvervsrådgiver ikke kender til kautionsordningen. Den tager vi på os, da det er vores opgave at synliggøre muligheder over for både virksomheder og banker. Siden erhvervspakken blev vedtaget, har vi arbejdet benhårdt på at nå ud til alle banker og filialer, men der kan være enkelte lokale huller i nettet. Andre virksomheder har fået besked fra deres erhvervsrådgiver om, at banken ikke anvender statens kautionsordning. I så fald er erhvervsrådgiveren fejlinformeret. Alle banker og realkreditinstitutter har mulighed for at yde lån med Vækstkaution, og alle med erhvervsudlån har allerede gjort det. Derfor opfordrer vi også alle virksomheder, som får den besked, til at kontakte os, så vi kan komme i dialog med den pågældende erhvervsrådgiver eller henvise til en af hans kolleger i samme bank, som allerede har anvendt Vækstkaution. Enkelte erhvervsrådgivere har den opfattelse, at en vækstkaution er en tabskaution, som først kommer til udbetaling, når virksomheden er gået konkurs, og alle sikkerheder er gjort op. Det er ikke korrekt. Vækstkautionen kommer til udbetaling, hvis virksomheden misligholder lånet. Pengene falder altså prompte, så banken kan disponere over likviditeten med det samme.
Så brug statens kautioner. Mange har allerede sat gang i forretningsudviklingen, så de kan udnytte aktuelle muligheder og være klar til den fremgang i økonomien, som vi efterhånden kan skimte i horisonten.
Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 26. juni 2010.