Til forsiden

Kort om Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i 3.700 danske virksomheder for et samlet tilsagn på ca. 10 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital eller lån i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. 

Klummer

Vækstfondens årsmøde 2008

Direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt, på Vækstfondens årsmøde i 2009

Iværksættere kan overleve længere

Af Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden

Det kan være en barsk omgang at få søsat drømmen om egen virksomhed i en tid, hvor verdensøkonomien og finansmarkederne ser ud til at sejle fra det ene stormvejr til det andet.
 
Ifølge Danmarks Statistik eksisterer kun lidt over halvdelen af alle nystartede virksomheder efter tre år. Ikke alle ender i dramatiske konkurser, men lukker, det gør de. Eftersom en betydelig del af jobskabelsen i Danmark skal komme fra iværksættere og mindre virksomheder, ville det være rigtigt gavnligt, hvis en større andel af virksomhederne overlevede. Men hvad skal der til?

Kom-i-gang-lån
Jeg har selvsagt ikke det endegyldige svar, men Vækstfondens erfaringer med Kom-i-gang-lån til iværksættere er alligevel værd at bide mærke i. Efter tre år er mere end to tredjedele af de virksomheder, der har modtaget Kom-i-gang-lån, fortsat aktive.

Med et Kom-i-gang-lån får en iværksætter et lån i sin bank på op til 1 mio. kr. med en kaution fra staten på op til 75 pct. af lånet. Vækstfonden dækker altså op til 75 pct. af bankens tab, i tilfælde af at de sikkerheder, iværksætteren har stillet for lånet, ikke er tilstrækkelige. Bankens risiko er betydeligt lavere end normalt, og iværksætterne kan derfor få lån, som de ellers ville være afskåret fra.

Grundig forberedelse
Den vigtigste årsag til, at virksomheder med Kom-i-gang-lån overlever længere, er tilsyneladende meget banal. De er simpelthen bedre forberedt end gennemsnittet. Hellige køer, uklarheder og vage argumenter skal væk, inden man for alvor begynder at bruge penge. Ellers risikerer kassen at være tom, inden man rigtigt kommer i gang. Og her spiller iværksætterens bank en afgørende rolle. For at få et Kom-i-gang-lån skal iværksætterne nemlig igennem en grundig kreditvurdering. Alt bliver endevendt, gennemtænkt og diskuteret med bankrådgiveren, som ofte stiller flere kritiske spørgsmål, end man selv ville være tilbøjelig til i iveren efter at komme i gang med sin nye forretning. Tung proces? Måske, men det virker.

Foruden penge får iværksætterne altså helt specifik vejledning i, hvad der skal til, for at netop deres virksomheder kommer bedst fra start.

Kom-i-gang-lån giver iværksætterne bedre muligheder for at finansiere deres forretning og øger chancerne for at overleve. Men man behøver selvsagt ikke et lån i banken for at forberede sin nye forretning grundigt. Kogt helt ned handler det om at stille flest mulige, kritiske spørgsmål, inden det for alvor begynder at koste. Nogle kan selv, men næsten alle har gavn af også at få andre øjne på forretningsplanen. 


Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 21. oktober  2011.