Publikationer
Vækstfondens publikationer er som udgangspunt i A4-format, men kan også være A5 eller et kvadratisk format på 210x210 mm. Publikationsdesignet er bygget op over farveforløbene i de to bjælker i top og bund. Det midterste felt består af et foto (eller en fotomosaik).
Punktstørrelser og skydning på de store overskrifter er ikke faste, men tilpasses ordlængder og tekstmængde. Det øverste og nederste felt forholder sig til hinanden, således at højde på det nederste felt altid udgør 3/5 af det øverste.
Publikationsdesignet bygger på grundelementerne:
- Logo i negativ på blå eller orange baggrund med eller uden forløb
- Store overskrifter sat med Max Light
- Hvide streger i 2,5 punkt der adskiller farveflader og foto
- Fotos fra de virksomheder som Vækstfonden investerer i
Klik i boksen til højre for at se pdf-filer med eksempler på publikationer.