Til forsiden

Kort om Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i 3.700 danske virksomheder for et samlet tilsagn på ca. 10 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital eller lån i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. 

Fortrolig dialog

Som iværksætter eller investor kan du forvente en både saglig og fortrolig dialog med os.

Nyhed: Ansvarlige lån

Folketinget har netop vedtaget en ny udviklingspakke, som bl.a. giver Vækstfonden mulighed for at udbyde ansvarlige lån til små og mellemstore virksomheder. Over de 2-3 første år ventes låneaktiviteten at nå op på samlet 500 mio. kr., som forventes at kunne give lån til ca. 100 virksomheder.  

Læs mere  

 

Vækstinvest Nordjylland

Vækstfonden er med i den regionale venturefond Vækst-Invest Nordjylland, der ligger hos Novi, og som investerer i traditionelle industrivirksomheder med potentiale til vækst.

Finansiering til vækstvirksomheder

 

Vi tilbyder en række finansieringsløsninger til vækst:

VF Venture
Egenkapital på 5-25 mio. kr. til unge virksomheder med mulighed for betydelig vækst.

Vækstkaution
Vækstkaution for lån, leasing, factoring og garantier på op til 25 mio. kr.

Kom-i-gang-lån
Kaution på 75 pct. af lån op til 1 mio. kr. i pengeinstitut og rådgivning til nystartede virksomheder.

Ansvarlige lån
Vækstfonden yder Ansvarlige lån til vækst i sunde etablerede virksomheder. Lånene, der er på mellem 3 og 10 mio. kr., skal samtidig gøre det lettere at opnå yderligere finansiering fra pengeinstitutter eller andre långivere.

Vækstlån
Vækstlån er lån til videnintensive og kapitaltunge vækstvirksomheder, som befinder sig i de tidlige udviklingsstadier. Lånet kan være på mellem 2 mio. kr. og 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne får tilført risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer.