Analyse:
Høj vækst i venturefinansierede virksomheder
13-05-2009
Vækstfondens seneste temaanalyse ”Venturekapital skaber vækst” viser, at venture-finansierede virksomheders andel af væksten i beskæftigelse, eksport og omsætning er væsentligt større end gennemsnittet i den private sektor.
Når man ser på evnen til at skabe arbejdspladser, øge omsætningen og sætte gang i eksporten, så ligger venturefinansierede virksomheder i det absolutte førerfelt. Vækstfondens analyse ”Venturekapital skaber vækst” viser, at venturefinansierede virksomheder bidrager med fem procent af nettotilvæksten i den samlede beskæftigelse, på trods af at deres beskæftigelse kun udgør omkring en procent. Venturefinansierede virksomhederne har skabt 8.000 arbejdspladser i perioden 2005-2008, og antallet af ansatte er nu oppe på 24.000 i alt. Det svarer til en årlig vækst på 15 procent, hvor den private sektor generelt har haft en årlig vækst på 3,2 procent.
Kontaktpersoner vedrørende denne analyse
 | Jacob Borup - Senioranalytiker |
+45 35 29 86 38 +45 25 36 21 40 jbo@vf.dk |